Begravelse

Ved et dødsfald vil bedemanden orientere familien om alle formaliteter vedr. begravelsen. Det er ham som tager kontakten med sognekontoret og præsten hvis familien udtrykker et  ønske om en katolsk begravelse. Efter en samtale med bedemanden bliver familien kontaktet af sognekontoret eller en af præsterne.
I alle fald er man selvfølgelig velkommen til at henvende sig direkte til kirken.

Katolsk begravelse

En katolsk begravelse er altså grundlæggende orienteret mod den afdødes liv på jorden og det evige liv og opstandelsen, som endemålet for vor vandring på jorden: Det evige liv begynder i dåben og leves ud her på jorden for at krones i himlen. Begravelse sker efter følgende ritual:

1. Læsning af mindst to bibeltekster, der frit kan vælges af præst / pårørende. Disse kan vælges under hensyn til den afdødes ønsker, forhold m.m.

2. Prædiken (tale). Præsten er fri til at tage sit udgangspunkt i teksterne og flette personlige ting ind, som har forbindelse til den afdøde (egentlig prædiken) eller holde en tale over afdøde, der dog også skal indeholde en egentlig forkyndelse. Jeg vil tro, at de fleste lægger mere vægt på forkyndelsen end på den afdøde uden dog helt at undlade omtale af den afdøde.

3. Herefter følger forbønner, som handler om en god død, dvs. at afslutte sit liv i fred med Gud og sine omgivelser, om de efterladte, om den afdøde og alle afdøde. Det er en stærk katolsk tradition at bede for de afdøde, idet vi som udgangspunkt mener, at de har brug for vor forbøn, og at denne kan hjælpe dem efter døden. Fokus er her helt på det evige liv og opstandelsen hos Gud, som venter den afdøde.

4. Herefter kan følge en nadverfejring, hvor vi ikke mindes den afdøde, men beder for vedkommende. Igen fokus på det evige liv, som nadveren jo er et tegn på.

5. Afskedsritus, hvor vi anbefaler den afdøde til Guds barmhjertighed med ordene: … Tilgiv denne afdøde alt, hvad han/hun har måttet synde, fejle og forsømme, så at han/hun, der i dåben blev dit barn, evigt kan leve for dit åsyn. Vi takker dig for alt, hvad du har givet os gennem ham/hende, for al kærlighed, som han/hun har givet os … Afskedsritus sammenfatter den afdødes liv her på jorden – på godt og ondt – forsoning og evigt liv hos Gud, som frugten af forsoning.

6. Jordpåkastelsen i kirken (ved ligbrænding) eller på kirkegården.

Ind imellem disse led synges der passende salmer, der i vor tid særligt lægger vægten på håbet, fortrøstning, glæden og ofte også på troen på opstandelsen (for eksempel Krist stod op af døde).