Om os

Katolsk Vor Frue kirke er sognekirke for alle katolikker i Aarhus-området.

Kirken ligger i hjertet af Aarhus 100 m. fra banegården mellem Katolsk Infobutik og den katolske skole Skt. Knuds Skole i Ryesgade. Kirken rummer Danmarks største katolske menighed og har medlemmer fra over 90 forskellige nationer.

Du er altid velkommen til at besøge Vor Frue Katolsk Kirke. Kirken er åben i dagtimerne.

KIG IND I KIRKEN

KIRKENS HISTORIE

I april 1873 besluttede Jesu Selskab på en konference i København, at der skulle oprettes en katolsk menighed i Aarhus. Få uger senere ankom pater Augustin Sträter til byen, og han lejede sig straks ind i stuelejligheden til venstre i ejendommen Fredensgade 22. Her fik sognepræsten sin bolig, og her fik menigheden sit kapel og sin skole.

Den eksisterende kirke er opført i årene 1877 – 1880 efter tegninger af Franz Schmitz. Murerarbejdet blev forestået af murermester Madsen. I årene 1964 – 1965 blev den restaureret ved Carl R. Frederiksen.

Kirkens opførsel og udseende

Det blev pater Augustin Sträter, der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Aarhus, og som med en velkommen pengegave på lommen rejste til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på den fundamentstøbning, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke – på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil – til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje slanke tån på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade. Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med dets 40 meter i længde og 7 meter i bredde dertil langt og smalt, hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber Edelbrock i Sydtyskland. Klangen fra disse føjede sig til det generelle indtryk af kirken, der i første omgang var præget af skepsis blandt byens borgere, men som efterhånden blev stadig mere positiv.

SKT KNUDS SKOLE

Det begyndte småt med byens eneste katolik og dennes to børn. Han – en tysk skræder – var ikke-katolsk gift, men snart fordobledes skolens elevtal, idet en indvandret russer af samme profession som tyskeren kunne bidrage med yderligere to børn. Som lærere fungerede pater Sträter og pater Feldmann, og efter et par års forløb kunne den nu veletablerede skole i 1875 flytte ind i menighedens nye hus på adressen Ryesgade 24. På dette sted havde pater Sträten af kommunen købt grund til såvel kirke som menighedsbygninger, og kirken blev da også rejst på et af byens mest attraktive grundstykker i årene 1878-1881. Den katolske menigheds skole var for både drenge og piger, og allerede i slutningen af 1870-erne viste der sig behov for en udvidelse til det dobbelte antal klasseværelser.

Sankt Josephs Søstrene

I 1907 kunne Sankt Josephs Hospital på Frederiksbjerg tages i brug. Her herskede Sankt Joseph Søstrene, og hospitalet blev for katolikkerne et vigtigt berøringspunkt udefter mod den ikke-katolske verden. Men også på Sankt Knuds Skole gjorde de katolske nonner med de smukke navne sig gældende, idet de som lærere gennem mere end et halvt århundrede var nærmest uundværlige. I 1922 fik søstrene tilladelse til også at undervise drenge, og herefter var vejen åben for en fælles undervisning af drenge og piger.

Som tiden gik, måtte Den katolske Skole se sig stillet over for et indtil videre uløseligt problem. Skolen ville gerne indrette sig med en mellem-og realskole, men skolen optog udelukkende børn af katolsk observans, og langt fra alle katolikker i Aarhus sendte deres børn i Sankt Knud. At det forholdt sig sådan betød for få børn, og hertil kom, at Sankt Josef Søstrene havde svært ved at imødekomme skolens ønske om, at flere søstre fik en fast tilknytning til den daglige undervisning. Planen om oprettelsen af en mellem-og realskole måtte skrinlægges. Krigen gjorde sit til, at optimismen for en tid blev nedtonet, men det fortæller noget om det særlige i situationen, at skolen i Ryesgade i foråret 1945 stillede lokaler til rådighed for børn i Ingerslevs Boulevards Skole, der som den sidste af kommuneskolerne var blevet overtaget af tyskerne.

Udvidelse til millioner

Fra 1950 var sognepræst Frans Poppe leder af Sankt Knuds Skole, og sammen med Søster Margrethe sørgede han for, at der på ny kom gang i planerne om en skoleudvidelse. Det var et millionprojekt, der stod foran sin virkeliggørelse. Arkitekterne C.J. Hansen og Salling Mortensen udarbejdede tegningerne, og 15. maj 1955 fandt indvielsen sted med deltagelse af blandt mange andre biskop Th. Suhr og borgmester Svend Unmack Larsen. Den nye skole fik sin plads bag den gamle på en grund beliggende til højre for kirken mellem Ryesgade og Park Allé. Det var planen, at elevtallet fra de hidtidige 68 elever skulle firedobles i løbet af få år, og sådan gik det. Frans Poppe udnævntes i 1954 til rektor i København. Hans efterfølger som skoleleder blev den nye sognepræst Karl Pauli, som kom fra et embede ved Niels Steensens Gymnasium. Fra og med skoleåret 1956/57 var mellem- og realskolen en realitet, i skoleåret 1959/60 havde skolen 206 elever, hvoraf halvdelen var katolikker, og de første realister dimitteredes i sommeren 1961. Hermed var skolen kommet til skelsår og alder, og dens position blandt byens velrenommerede uddannelsesinstitutioner var for længst sikret og anerkendt, da Preben Frandsen i sommeren 1967 som den første civile skoleleder overtog ledelsesansvaret efter pater Anton Dekkers. Dekkers havde på dette tidspunkt været skolens leder gennem en halv snes år, og det var i hans tid, skolens anneks kom til i 1961.

Skt Kunds Skole eksisterer stadig som en selvejende institution.  Man kan læse mere om skolen på dens hjemmeside.